Teknisk Designer til udvikling af dentalprodukter
Vil du være med til at udvikle og digitalisere fremtidens produkter til tandteknikere og tandlæger? Så har vi stillingen til dig i en virksomhed, der med Elos Accurate® produkter er med til at sætte standarden inden for digital dentistry.
Vi søger en højt motiveret og dygtig Teknisk Designer, som brænder for at arbejde i internationale udviklingsprojekter og bidrage til udvikling af Elos Medtech’s produkter.
Din rolle hos Elos Medtech
I samarbejde med globale, markedsledende partnere og dentalvirksomheder er du med til at udvikle nye produkter inden for digital dentistry. Branchen er i rivende udvikling og du kommer til at arbejde med produkter af højt teknisk niveau, hvor der stilles høje regulatoriske krav. Du kan læse om vores produkter på: https://elosdental.com/.
Du vil være en del af Product Development teamet, som er ansvarlig for udviklingsprojekter for kunder, samt udvikling og vedligehold af Elos Medtech’s produkter.
Vi er villige til at opbygge dine kompetencer inden for vores kerneområde.
Dine ansvarsområder
- Etablering af modeller i 3D/2D CAD (Creo).
- Implementere Elos Medtech’s dentale produkter i 3D dental design software programmer (3Shape, Exocad og Dental Wings).
- Deltage i kundeprojekter og udvikling af Elos Medtech’s produkter.
- Test af produkter og etablering af dokumentation.
- Kundekontakt i forbindelse med kundeprojekter.
I tilfælde af at det bliver nødvendigt, skal du være parat til rejser af kortere varighed.
I dit daglige arbejde vil du have tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere og vores kommercielle Product Management team. Da opgaverne i afdelingen i høj grad er karakteriseret ved uddelegering, skal du være klar til at tage ansvar. Du vil referere til vores Manager of Product Development & Regulatory Affairs.
Dine kvalifikationer
- Du har en uddannelsesbaggrund som Teknisk Designer og ny dimitterede er velkomne til at søge stillingen.
- Du brænder for selvstændigt at opsøge ny viden og lære nyt.
- Du løser dine opgaver i høj kvalitet og til rette tid.
- Du har erfaring og lyst til at arbejde med 3D/2D CAD (gerne Creo).
- Du sætter dig hurtigt ind i nye software-programmer.
- Du har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk i skrift og tale.
- Du er god til at dokumentere/rapportere dit arbejde på skrift (engelsk).
- Du har lyst til at kommunikere med vores internationale kunder i relation til kundeprojekter (engelsk).
Som person er du en teamplayer, udadvendt, målrettet og har en struktureret tilgang til dine opgaver. Endeligt er det vigtigt, at du har et godt humør og en positiv tilgang til nye udfordringer.
Vi tilbyder
Udover en spændende stilling samt løn, der afspejler dine kvalifikationer, bliver du en del af en virksomhed, der prioriterer gode arbejdsbetingelser for medarbejderne. Derfor tilbyder vi blandt andet målrettede kurser/efteruddannelse, pensionsordning, kantine- og frugtordning, sundhedsforsikring, massage samt et veludstyret motionslokale.
Kontakt
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Product Development Manager Søren Rangstrup, soren.rangstrup@elosmedtech.com / +45 20 66 64 42.